Med udgang­spunkt i at skabe en bolig der både er designet ud fra bæredygtige tanker, energioptim­ering og sunde byggematerialer placeres villaén i landlige omgivelser i udkanten af Grenå. Her er udsigter til mark, terræn og læhegn.

Der tages hensyn til bygherres ønsker om på sigt at få byggeriet DGNB certificeret, i tæt samarbejde med GBC DK og de udførende. Byggeriet designes ud fra at indtænke C2C certificerede materialer indenfor en fornuftig pris, og at producere energi på egen grund.

Det store markante, og samtidig elegante ståltag, bliver byggeriets markør. Med sit store skarpe udhæng skabes der mulighed for at gå tørskoet rundt om huset, og ophold ude i alt slags vejr. Samtidig undgås overophedning mod syd, og direkte sollys. Husets facader beklædes med brændt træ (shou sugi ban) og fremstår mat sorte.

Team: LOOP Architects og Tækker Rådgivende Ingeniører