SEJLERHUSET - udeliv

Ved Nørresø i Viborg har vi, i samarbejde med Gustin, fået opført et nyt klubhus og bådhal til FDF Kredsene Viborg. Sejlerhuset ligger smukt bag sivene i den nordligste ende af søen. Materialet er træ. Sortmalet udvendigt og bearbejdet i forhold til rummene indenfor. Når de store bådporte åbnes, ses de rå trækonstruktioner indvendigt. På nordsiden af huset er taget belagt med sedum. Fra tagterrassen har man en smuk udsigt over søen og Viborgs to domkirketårne.