I går modtog vi Aarhus Kommunes Præmiering af Byggeri 2022 for at udstille og organisere affald!
Ifølge stadsarkitekt Anne Mette Boye er det måske første gang, at bagsiden af vores dagligdag præmieres. I Lisbjerg er noget vi normalt forbinder med dagligdags gøremål gjort til en arkitektonisk oplevelse. For affald er ikke længere noget vi skiller os af med. Affald er blevet en ressource – og det er netop hvad Lisbjerg Genbrugsstation udstråler og understøtter med sin funktionelle, cirkulære form og sit materialevalg, hvor søjler, halvtag, foring og belægning primært er udført i genanvendte materialer.
Genbrugsstationen har Kredsløb som bygherre og er opført i samarbejde med Schonherr.
Læs mere om projektet her
Eller læs om Ressourcecenter Vejle, et andet interessant LOOP projekt, der også sætter affald i centrum.