Når en by vokser, må den gerne vokse stille og respektfuldt frem. Det er tesen i vores byhusprojekt på Sandgravvej i Aarhus.
Hele tegnestuen har været forbi de netop færdigopførte byhuse, der mod Skovvejen nænsomt indpasser sig i konteksten med sit enkle og slanke gavlmotiv. Vi har tilstræbt en sagte og harmonisk enkelthed, der kommer til udtryk i vores materialevalg. Her udgør en gul tegl det primære materiale både på facaderne og i de gule og flade shingles-tegl på tagfladen. Det monokrome udtryk giver en ro, der samtidig kontrasteres i de mørke vinduesprofiler, der giver husene karakter – og markerer åbninger mod udsigten, det grønne og mod byen. Byhusene står som små huse langs Sandgravvej, der følger grundens niveauspring og naturligt inddeler husene.
Mellem husenes tage opstår der naturlige mellemrum for private tagterrasser, imens et stort fælles og afskærmet gårdrum kan danne grobund for fællesskab beoerne imellem. Samtidig er der etableret parkering i nedgravet kælder, hvilket understøtter visuel ro på gadeplan.
Alle boliger er udlejningsboliger, der veksler fra helt små studieboliger til familieboliger over flere plan.
Læs mere om projektet her