PARADISGADE // Fra gymnastiksal til tegnestue – LOOPs nye rammer

Hos LOOP kalder vi det allerede Paradiset. Sammen med Tækker Group, der ejer ejendommen, er vi med til at forme og skabe den transformation, der skal til for at Paradisgade nr. 4 fra maj kan udgøre nye rammer for tegnestuen. Hele omdannelsen handler om at respektere fine detaljer, bygningernes historie og samtidig designe karakterfulde rumligheder, der skal inspirere os i det daglige og vores bygherrer, når de kommer på besøg.

Gymnastiksalen var i en årrække auditorium, eksamensrum og udstillingssal for Arkitektskolen i Aarhus, så udover stræk-og-bøj og boldspil, så gemmer væggene på mange arkitektoniske fortællinger.

Vi glæder os til de højloftede, historiske rammer. Til at indtage vores helt eget arkitektoniske paradis.