Redebyg-grid

Cold Hawaii er begejstrede for nye LOOP lejeboliger

Midt i Cold Hawaii og Nationalpark Thy ligger Redebyg Klitmøller – 45 nye lejeboliger baseret på en dyb forståelse for stedets kvaliteter samt beboernes præferencer og behov. Redebyg udgør de første lejeboliger i Klitmøller – og allerede nu er 43 ud af 45 boliger udlejede! Byen har taget boligerne til sig og projektet er et eksempel på, at det er en god ide at udvikle en by som Klitmøller, så længe god kvalitet forenes med fokus på fællesskab og stedets unikke kvaliteter. 

Læs mere om projektet her

Lisbjerg_01_Grid

PRÆMIERING AF GENBRUGSSTATION LISBJERG

I går modtog vi Aarhus Kommunes Præmiering af Byggeri 2022 for at udstille og organisere affald!  

Ifølge stadsarkitekt Anne Mette Boye er det måske første gang, at bagsiden af vores dagligdag præmieres. I Lisbjerg er noget vi normalt forbinder med dagligdags gøremål gjort til en arkitektonisk oplevelse. For affald er ikke længere noget vi skiller os af med. Affald er blevet en ressource – og det er netop hvad Lisbjerg Genbrugsstation udstråler og understøtter med sin funktionelle, cirkulære form og sit materialevalg, hvor søjler, halvtag, foring og belægning primært er udført i genanvendte materialer.

Genbrugsstationen har Kredsløb som bygherre og er opført i samarbejde med Schonherr.

Læs mere om projektet her
Eller læs om Ressourcecenter Vejle, et andet interessant LOOP projekt, der også sætter affald i centrum.

01_roskilde_test_GRID

NYT HÅNDVÆRKSKOLLEGIUM IN THE MAKING

Denne weekend var helt særlig. Sammen med 30 engagerede håndværkerlærlinge og elever fra Roskilde Tekniske Skole har LOOP deltaget i de vildeste rumlige afprøvninger forud for et spændende byggeprogram for BRFfondens tredje håndværkskollegium, der skal opføres i MUSICON-bydelen i Roskilde.

Foto: Frame & Work

Energimuseet_1 _LI

LOOP deltager i Klimafolkemødet

Hvordan udvikler man et rent dansk bæredygtighedsprojekt, der transformerer det eksisterende energimuseum ved Tange Sø til go-to museet for den nyeste viden om den grønne omstilling?

Kom forbi Grøn scene på fredag kl. 11, hvor arkitekt og partner Mette Nymann deltager i talk på Klimafolkemødet sammen med Energimuseets museumsdirektør Teo Juel Geer og bæredygtighedskonsulent Kirsten Mariager, COWI fortæller om projektets mange overvejelser og ambitioner. Blandt andet at sikre så få lastbiler, der kører materiale væk fra grunden. Dette projekt arbejder således benhårdt for at genbruge og transformere, så eksisterende bygninger og materialer indgå i det arkitektoniske kredsløb.

Læs mere om Energimuseet her

Machrihanish-WEB_grid

Stiften artikel om vores nye, skotske eventyr

Bæredygtighed, skønhed og enkelhed. Det var et slide med disse ord, der fængede vores skotske bygherre og overbeviste dem om at vælge os.  Og så vores imponerende arbejde for Stauningwhisky

Læs med her, hvor LOOP partner Morten Nymann uddyber historien om hvordan tegnestuen vandt opgaven om at designe et nyt whiskydestilleri for det anerkendte skotske whiskybrand R&B Distillers

The Machrihanish Distillery forventes at stå færdig i 2024.

Læs artiklen her

Trærækkerne_GRID

Ny viden om træ

To LOOP’ere har fået endnu mere viden om træ. Efter fire intensive kursusdage har arkitekt og tømrer Thomas Kranz sammen med bygningskonstruktør og tømrer Daniel Andersen nørdet med træ som materiale - og med hvordan vi får mere træ ind i vores design og konstruktioner. For ved at bruge træ i konstruktioner såvel som på facader og i interiøret kan vi nå tættere på en bæredygtig arkitektur.

Hvad er de største fordele ved at bruge træ i konstruktioner? Thomas og Daniel påpeger, at træet lagrer CO2 og har et langt mindre klimaaftryk end alternativerne beton og stål. Derudover udgør træ æstetisk smukke overflader, der samtidig opleves som varme og imødekommende.

Den nye viden om træ bliver brugt i forbindelse med LOOP-projekter. Især i projekterne Trærækkerne i Aarhus og på Fridlev-projektet i Lejre bruger vi træ i forhold til konstruktioner. Læs mere om Trærækkerne her

NPC_grid_NY

Nationalparkcentret får fire stjerner i Berlingske!

”Et lille stykke fin materialepoesi og et stykke ret vellykket arkitektur”, sådan beskriver Berlingske arkitekturanmelder Holger Dahl Nationalparkcenter Thy i gårsdagens avis.

Holger er især begejstret for iscenesættelsen af udsigten via det centrale panoramavindue – det han kalder stedets pièce de résistance. ”Kigget er så smukt proportioneret og så præcist beskåret, at enhver lige må stoppe engang for at nyde synet”. Nok derfor er anmelderen mindre begejstret for gardinet, der hvert 15. minut skærmer for udsigten, så gæsten i stedet ledes mod en model, der formidler nationalparkens historie.

Vi kan kun opfordre til at besøge centret og opleve den omgivende nationalpark – med eller uden rullegardin.

Projektet er lavet i samarbejde med:

// Landskab: SLA // Ingeniør: LB Consult // Udstilling: Thøgersen og Stouby// Byggeledelse: P+P arkitekter //COAST: Ekstern konsulent på landskabsforståelse ifm. arkitektkonkurrencen // Foto: Rasmus Hjortshøj 

Læs Holgers anmeldelsen her:

https://www.berlingske.dk/arkitektur/det-stoejende-rullegardin-oedelaegger-centrets-stoerste-attraktion

RCV_LOOP_certificering_grid

Ressourcecenter Vejle runder vigtig bæredygtig milepæl

Den ambitiøse nytænkning af affaldshåndtering, Ressourcecenter Vejle (RCV), har netop opnået den krævende DGNB præcertificering!  

RCV skal understøtte fremtidens genbrug og cirkulære økonomi, hvor affald i langt højere grad end tidligere anses som en ressource, der skal bruges igen og igen på vejen mod en grøn omstilling.

Præcertificeringen er en foreløbig grøn milepæl for Vejle Kommune og vi ser frem mod at opnå den endelige certificering af det færdige byggeri.

Læs mere om projektet her

Machrihanish-WEB_grid

LOOP skal tegne nyt whiskydestilleri i Skotland!

På halvøen Kintyre i Skotland har LOOP Architects vundet opgaven om et nyt whiskydestilleri for et anerkendt, skotsk whiskybrand. Vi er superstolte over at bygherren @R&B Distillers håndplukkede LOOP sammen med fire andre internationale tegnestuer til at designe et forslag til det nye destilleri - og at vi endte som bygherrens foretrukne!

Arkitekturen skal ligesom whiskyen tager smag fra markerne og fra den nære placering til det salte og brusende Atlanterhav. På denne måde tilpasser det nye destilleri sig til stedet og fremstår som et enkelt, smukt og funktionelt hus, der som en langstrakt længebygning forskyder sig i takt med landskabet, der er betagende med sine flokke af hvide får på grønne marker under en - for det meste - blågrå himmel.

Det nye destilleri, der er baseret på en bæredygtig produktion, indeholder produktion, bar og et besøgscenter, der skal formidle områdets helt særlige whisky-kultur samt udgøre et attraktivt udflugtsmål for whiskyentusiaster fra hele verden.