Det Maritime Skolehjem

StedFiolgade, HelsingørBygherreU/NORDOmfang 1498 m²TeamLOOP Architects, Tegnestuen LOKAL, Kragh og Berglund, Søren JensenRolleTotalrådgiver, arkitekt StatusIndbudt projektkonkurrenceÅr2025Præmiering1. præmie

Skolehjemmet skal udgøre hjem for erhvervsskoleelever fra hele landet, der uddanner sig til bådebyggere og sejlmagere. Med sin placering i hjertet af Helsingørs historiske bykerne – tæt på Kronborg Slot og omgivet af kulturhistorisk arv – er ambitionen at skabe en bygning og et miljø, der både respekterer fortiden og fremtidssikrer byens identitet.

Forslaget bevarer og disponerer, med relativt få indgreb og med stor omtanke, en eksisterende teglbygning til fælleshus, samt tilføjer en ny velproportioneret Helsingør-byggeskik-inspireret randbebyggelse af slanke sammenhængende saddeltagshuse i to etager, der rummer samtlige værelsesenheder.

Forslaget demonstrerer et hovedgreb, der på en enkel måde iscenesætter samspillet mellem gammelt og nyt, mellem skolehjem og by, og mellem fællesskab og privathed.

Forslaget slår tonen an til en ambitiøs, helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed med sociale kvaliteter og ikke mindst en solid og dyb forståelse af, hvordan materialevalg, konstruktive løsninger og byggeteknik kan påvirke og reducere klimaaftrykket.

Vinderprojektet realiseres ved donation fra A.P. Møller Fonden. Læs mere på fondens hjemmeside her

Læs mere på bygherrens hjemmeside her

Paradisgade 4C 1. sal
DK-8000 Aarhus C
kontakt@looparchitects.dk

Privacy Preference Center