Håndværkskollegiet på Musicon
StedMusicon, RoskildeBygherreBRFfondenOmfang5.500 m²TeamLOOP Architects, ReVærk Arkitektur, AVPD, Artelia, Kragh BerglundStatusVundet konkurrenceÅr2023
Vinderforslaget fremhæves bl.a. for sin identitet, der passer særdeles godt ind i Musicons særegne arkitektoniske DNA, og for i særlig høj grad at anvende genbrugs- og genanvendelige materialer. Forslaget har en knopskydende struktur og en sammenhæng, der understøtter fællesskab både for beboere og omverdenen. Samtidig er forslaget loyalt over for BRFfondens overordnede vision og de underliggende temaer og principper, der er særlige for Håndværkskollegiet på Musicon.
Udpegelsen af vinderforslaget er kulminationen på en konkurrence med deltagelse af i alt tre tværfaglige teams bestående af bl.a. arkitekter, kunstnere, ingeniører, antropologer og andre relevante faglige kompetencer. Deltagerne har undervejs samarbejdet direkte med lærlinge i målgruppen for at afprøve forskellige løsninger, idéer og scenarier.
Selve konkurrencematerialet er udformet med input fra unge lærlinge, der tilbage i efteråret 2022 var involveret i en række fysiske og sociale afprøvninger i Hal 11 i Musicon-bydelen, der til formålet var indrettet som midlertidigt kollegie.
Teamet bag vinderforslaget inviteres nu til videre bearbejdning af forslaget.
Håndværkskollegiet på Musicon ventes at stå færdigt i 2027.
Læs mere på BRFfondens hjemmeside her