Med dette projekt etablerer det skotske whiskybrand R&B Distillers Limited deres første såkaldte farm distillery; The Machrihanish Distillery. Det særlige ved et farm distillery er, at de gror og forarbejder deres eget korn, som efterfølgende udgør en af hovedingredienserne i deres whisky. På denne måde er landskabet og omgivelserne en del af drikken. Og derfor skal arkitekturen også forstå og indpasse sig i landskabet. Således skal arkitekturen ligesom whiskyen tage smag fra markerne og fra den nære placering til det salte og brusende Atlanterhav. Således tilpasser projektet sig stedet og fremstår som et enkelt, smukt og funktionelt hus, der som en langstrakt længebygning forskyder sig i takt med landskabet, der er betagende med sine flokke af hvide får på grønne marker under en - for det meste - blågrå himmel. Derudover vil bygherren basere det nye whiskydestilleri på en bæredygtig produktion.
Det nye destilleri indeholder produktion, bar og et besøgscenter, der skal formidle områdets helt særlige whisky-kultur samt udgøre et attraktivt udflugtsmål for whiskyentusiaster fra hele verden.
Sted
Campbletown, Skotland
Bygherre
R&B Distillers
Omfang
3.000 m²
Team
LOOP Architects, Stuart Calder Hill, Quantum Solutions Limited, FDT, Ruddconsult, DSSR, Principalcdm, Robert C Brown
Status
Under projektering
År
2022




