Vi skal bruge, hvad der allerede er, for at skabe, hvad der skal være, ved at transformere og sammenbinde.

Med afsæt i cirkulær økonomi og verdensmålene som styrepind udvikles projekt ’nyt’ energimuseum ved Tange Sø. Det eksisterende energimuseums unikke placering på kanten af Gudenåen ligger op til en transformation med naturlige materialevalg der afspejler den smukke placering mellem skov og vand. Det eksisterende museums hovedbygning fra 1994 bliver stående og det samme gør den gamle fabriksbygning fra Tjæreborg enge. Hovedbygningen udvides og omsluttes af en gennemgående træstruktur der spænder omkring hele bygningen, nogle steder bliver den til en ny klimaskærm, andre steder blot en samlende struktur omkring museet og dets udeområder. Det eksisterende museums mure skal i sammenhæng med den nye træstruktur skabe rammerne for et museum der fortæller historien om energien, det nye og det gamle. I den anden ende af museumsområdet ligger i dag den gamle fabriksbygning. Bygningen ligger godt gemt i kanten af skoven, og fungerer i sammenhæng med en række mindre bygninger i området. Den gamle fabriksbygning består og udstillingen opdateres. Hele området synes sammen af en række nedslag. Nye lærings- og undervisningsrum opstår i de omkringliggende uderum og frilandsmuseet - helt tæt på den smukke natur langs Gudenåen. 

Sted

Bjerringbro

Bygherre

Energimuseet

Omfang

ca. 4.500 m² ombygning og tilbyg

Team

LOOP Architects, Schønherr, DEM, MOE

Status

Igangværende projekt

År

2021

Energimuseet_fra gudenåen_LOOP architects