TG2 – Grønne boliger

StedAarhusBygherrePrivatOmfang1.800 m²TeamLOOP Architects, Svend Poulsen ingeniørerStatusIgangværendeÅr2021

Som en forlængelse af lejlighedskomplekset Tømmergården på Trøjborg i Aarhus opføres en ny række lejligheder i en nabobygning, der tilpasser sig den eksisterende arkitektur.

Området er kendt for sit store åbne parkmiljø, der fungerer som en grøn oase i de omgivende karréer. Dette er indarbejdet ved at lade beplantning vokse op langs den hvide stålfacade. Bygningen der placeres skulder ved skulder med Tømmergården, fremstår som en lys bygning med stål struktur uden på et bærende betonhus, der er bagvedliggende.

Det grønne lag yderst på facaden mod syd bidrager til og understøtter det eksisterende smukke grønne parkrum. Facaden er opbygget af varierende dybder med indeliggende altaner, strækmetal og balustre – og fungerer som et blødt punktum til den eksisterende bygning.

Med dette byggeri ønskes det at mindske aftrykket på bymiljøet – bl.a. ved at sørge for, at overskudsvand går til toiletskyl og overskudsstrøm bruges til f.eks. at oplade elcykler.