Urban Village Plus
StedLund, SverigeBygherreTornet AB, MalmøOmfang20.000 m²TeamLOOP Architects og ONEN, Lars Frank NielsenStatusKonkurrenceÅr2015
Den nye landsby ved Brunnshög kaldes Urban Village PLUS. Byen er løftet op fra gadeniveauet som den fælles puls i byen, hvor der både er liv og privathed. Her er passager, stræder og pladser som henleder tanken og følelsen mod den tætte middelalderby, men også sydlandske by-typologier, hvor stræder og passager er kendte motiver som f.eks. i Venedig og de hvidkalkede homogene bygningsstrukturer i Grækenland. Balancen mellem middelalderbyens tæthed og åndehuller i form af små pladser, kombineres med moderne bekvemmeligheder, som sikrer at både det centrale Brunnshög og Urban Villages beboere oplever en mangfoldighed af sociale tilbud i hverdagen.
Begrebet mangfoldighed gennemsyrer Urban Village. Her skabes der pladser, der fungerer som offentlige rum for uformelle møder og mindre pladser, der henvender sig til de boliger, der fint grupperer sig pladserne. Som i andre by-typologier er overraskelserne vigtige, at de rum vi bevæger os igennem ændrer karakter og status, og giver gode oplevelser.
Med en mangfoldighed i sammensætningen af mennesker og forskellige bo-typer får man en by i balance.
Alle aldre er repræsenteret, ung som gammel, syg som rask, svenskere såvel som udlændinge. Urban Village tilbyder i konkurrenceforslaget 14 forskellige boligtyper i forskellige størrelser. Her er boliger for de studerende, for forskerne, familierne og singler eller par uden børn. Der er mere eller mindre variation i forskellighederne, og lejlighederne spænder fra 1-plansboliger til 3-plans byhuse, hvor der også er mulighed for at etablere hjemmekontor, galleri, atelier eller tegnestue i de nederste planer. Her skal alle kunne bo, også folk, der er bevægelseshæmmede.