Villa Grenaa

StedGrenaaBygherrePrivatOmfang145 m²TeamLOOP Architects og Transition GroupStatusOpførtÅr2017

Med udgangspunkt i at skabe en bolig, der både er designet ud fra bæredygtige tanker, energioptimering og sunde byggematerialer er villaen placeret i landlige omgivelser i udkanten af Grenå. Her er udsigt til mark, terræn og læhegn. Der er taget udgangspunkt i bygherrens ønsker om på sigt at få byggeriet DGNB-certificeret i tæt samarbejde med GBC DK og de udførende. Byggeriet er designet med udgangspunkt i at indtænke C2C certificerede materialer indenfor en fornuftig pris samt at producere energi på egen grund.

Det store markante og samtidig elegante ståltag, bliver byggeriets markør. Med sit store skarpe udhæng skabes der mulighed for at gå tørskoet rundt om huset, og at have ophold ude i alt slags vejr. Samtidig undgås overophedning mod syd og direkte sollys. Husets facader beklædes med brændt træ (shou sugi ban) og fremstår mat-sorte.